Gratis samtale
Nyhedsbrev

Bruce Liptons teorier 

Introduktion til Bruce Liptons teorier om underbevidstheden og dens betydning for vores liv


Hvis ikke du kender Bruce Lipton, kan du Google ham, men kort fortalt, er han en amerikansk forsker, der allerede i 60’erne forskede i stamceller. De opdagelser han gjorde i petriskålene, er grundlaget for det, som han deler med os i hans bøger, foredrag og YouTube videoer og for det, som jeg vil dele med jer i denne og de følgende artikler.

Allerførst skal det handle om vores bevidste sind og om vores ubevidste sind eller underbevidstheden alt efter, hvad vi nu kalder det, jeg kommer til at bruge begge navne.
Allerførst skal du lige forestille dig en tegning af et isbjerg, som du sikkert ofte har set. Billedet, hvor 10% af isbjerget er over vandet og 90% af isbjerget er usynligt under vandet.
Hvis vi nu overfører den tegning til vores sind, så skal vi bare lige ændre lidt på procenterne.

Vores bevidste sind er de 5% over vandet og vores underbevidsthed er de 95% under vandet. Forstået på den måde at du i 5% af tiden er i dit bevidste sind og i 95% af tiden er i din underbevidsthed.
Kraften i din underbevidsthed er 1.000.000 gange større end kraften i dit bevidste sind. Sagt på en anden måde. Hvis du sætter kraften i dit bevidste sind til 1, vil kraften i dit ubevidste sind være 1.000.000.

Vi starter med at se lidt på din underbevidsthed.
Dit ubevidste sind/underbevidstheden har én overordnet opgave:
  • At passe på dig – og passe på, at du overlever.
  • Underbevidstheden kan ikke kende forskel på stort og småt.
  • Underbevidstheden kan ikke resonere og analysere, den reagerer bare.
  • Underbevidstheden fungerer på Theta bølgeniveau – den bølgelængde, som vores hjerne er i, lige inden vi falder i søvn, hvor vi så, når vi sover, går over i Delta.
Theta bølgelængden en den hypnotisørerne bruger, når de bringer os i trance og kan manipulere med os.
Underbevidstheden styrer også dine kropsfunktioner og dine muskler. Du tænker ikke over, hvordan du går og cykler eller skifter gear i din bil, du gør det bare – det er automatiseret og styres af din underbevidsthed helt uden, at du er klar over det – det sker bare.
Du har på en måde et gå-program, et cykle program og et skifte gear program og de ligger sammen med en hel masse andre programmer klar i din underbevidsthed. De er klar til at starte op og køre helt automatisk uden, at du er bevidst om det og uden at du skal bruge kræfter på det i dit bevidste sind.
Prøv lige nu, når du læser dette at bevæge en arm eller en fod – kan du mærke, om det er noget du skal bruge tankekraft på?
Jeg tænker det må være en kompliceret affære med mange impulser og beskeder til og fra hjernen og diverse muskler, sener og sanseceller. Men det mærker du ikke, det sker helt automatisk uden, at du tænker over det.

Det var lidt om underbevidstheden, nu kigger vi lidt på vores bevidste sind.
  • Dit bevidste sind bruger du, når du resonerer, analyserer og træffer bevidste beslutninger.
  • Du er i dit bevidste sind, når du er tilstede i nuet og fokuserer 100%.
  • Dit beviste sind fungerer på Alfa bølgelængde, når du er afslappet, på Beta bølgelængde, når du er mere på og på Gamma bølgelængde, hvis du er i flow. Vi træner vores bevidste sind, når vi arbejder med Mindfulness.
Denne enkle model af dit sind er grundlaget for, hvordan vi i Livsforvandling tænker, om bl.a. personlig udvikling, karriereudvikling, trivsel og traumeforløsning.

Dette er et uddrag af Podcast-serien: Din underbevidsthed - ven eller fjende?
Du kan lytte til hele serien her 

 
 
Livsforvandling ApS
Gl. Ålbovej 20 (ikke besøgsadresse)
6092 Sdr Stenderup
CVR: 41261277
Om os
Handelsbetingelser
Privatlivspolitik
Kursusmateriale
Kontakt
Livsforvandling ApS | Gl. Ålbovej 20 (ikke besøgsadresse) | 6092 Sdr Stenderup | Tlf.: +45 28 40 24 50