Gratis samtale
Nyhedsbrev

Er indre ro en by i Rusland?

« Tilbage
Dato: 9. november 2022

”Drømmer du om indre ro?” 

Den sætning har jeg læst og hørt så mange gange, at jeg ikke har tal på det. 
Og hver gang, har jeg tænkt, at det gør jeg vel nok. 
For hvem drømmer ikke om det? 
Men skal jeg være helt ærlig, så tror jeg først, at min forståelse af, hvad indre ro er, er landet i mig indenfor det seneste år. 
Jeg har altid syntes, at det med indre ro, var noget fluffy noget, som jeg havde svært ved at mærke og føle på, fordi det ligesom hele tiden smuttede ud af hænderne på mig, som en våd sæbe. 
 
Og jo - jeg mødte da mange søde og velmenende mennesker, som så stillede tillægsspørgsmålet:  
”Jamen hvad er indre ro for dig, og hvad ville det betyde, hvis du havde det?” 
 
Men når man, ligesom jeg, på daværende tidspunkt, var så disconnected fra at kunne mærke mig selv, var det ligesom at spørge mig om, hvorfor jorden er rund. 
Jeg havde ingen anelse. 
Absolut ingen anelse. 
Andet end at indre ro selvfølgelig var en tilstand. 
Men hvordan den kom til udtryk. 
Eller hvordan jeg kunne genkende den. 
Det var en by i Rusland for mig. 
 
Det er det heldigvis ikke længere. 
Efter flere år at have gået på opdagelse i mig selv og mine mønstre. 
(Også kaldet personlig udvikling). 
Er der landet en forståelse i mig af, hvad indre ro er. 

Jeg kan ikke koge det ned til en enkelt sætning. 
For mig er indre ro nemlig i spil på så mange planer og steder i mit liv. 
Ofte oplever jeg indre ro på flere af stederne. 
Nogle gange oplever jeg den indre ro hele vejen rundt. 
Og andre gange må jeg holde fast i den indre ro på kun et enkelt område. 

Men lad mig dele lidt mere uddybende med dig, hvad jeg oplever indre ro er. 
Måske det kan inspirere dig med min forståelse, til at komme den et my tættere på at gribe den våde sæbe. 
Så du ligesom jeg, kan bevæge dig mod din indre ro i en selvkærlig proces. 

  • Indre ro er en tilstand i ånd, sjæl, sind og krop 
  • Indre ro er en dybere tillid til mig selv og livet 
  • Indre ro er at kunne give slip i behovet for at kontrollere det og dem der er omkring mig 
  • Indre ro er at kunne give slip i at regne alting ud. 
  • indre ro er, når jeg stopper med at analysere alt det, der sker indeni og ude omkring mig. 
  • Indre ro, er når krigen og skænderierne med mig selv indeni stopper. 
  • Indre ro er når jeg stopper med at kritisere mig selv 
  • Indre ro er når jeg stopper med at devaluere mig selv. 
  • Indre ro er når jeg kommer ned i kroppen og stopper med at leve fra hovedet, bare et enkelt minut. 
  • Indre ro er, når jeg overgiver mig til alt det, som er og lander i nuet igen og igen. 
  • Indre ro er nærvær 
  • Indre ro er tilstedeværelse i livet 
  • Indre ro er, når jeg tør give slip i tankerne om fortiden og fremtiden 
  • Indre ro er når jeg mærker min vejrtrækning 
  • Indre ro er når jeg ser den lille bi flyve omkring eller betragter skyerne glide forbi 
  • Indre ro er, når jeg er opmærksomt til stede, med det som sker omkring mig. 
  • Indre ro er når jeg sætter mig selv fri af alt det, som sker indeni i mig af tankestorme, følelseskaos og fysisk ubehag, og vender tilbage og deltager i livet, som hele tiden sker lige foran næsen. 

Det er indre ro for mig. 
 
Hvad mon indre ro er for dig? 
Ved du det? 

Eller skal du først til at starte din opdagelsesrejse tilbage til dig selv? 
Uanset hvor du er på vejen, ønsker jeg dig kærlighed og lykke med på rejsen. 

De Kærligste hilsner Rikkesofia 
 

Del på Facebook  Del på LinkedIn
Forrige
25. januar 2023
Robåden og Supertankeren
Hvordan manifesterer man?
Kan du manifestere?
Det kan du, og du gør det hele tiden!

Hvad betyder det i grunden?
Her får du min forklaring.
Læs indlæg
23. januar 2023
2023 Nytårsfortsæt eller ej?
Lad mig udfordre dig engang.

Inden du begynder at sætte en hel masse mål for 2023.

Hvis altså ikke det er for sent
Læs indlæg
6. december 2022
Er du til personlig udvikling??
Løber du også skrigende væk, når du hører ordet personlig udvikling?
Læs indlæg
Livsforvandling ApS
Gl. Ålbovej 20 (ikke besøgsadresse)
6092 Sdr Stenderup
CVR: 41261277
Om os
Handelsbetingelser
Privatlivspolitik
Kursusmateriale
Kontakt
Livsforvandling ApS | Gl. Ålbovej 20 (ikke besøgsadresse) | 6092 Sdr Stenderup | Tlf.: +45 28 40 24 50