Gratis samtale
Nyhedsbrev

Hvordan er det nu med det der manifestation?

« Tilbage
Dato: 27. september 2023

Sådan lærer du at manifestere:

Dit drømmeliv.
Millioner på kontoen.
Din eneste ene.

Osv. Osv.

Dette udsagn er jeg stødt på et utal af gange, siden jeg startede min egen indre rejse og personlige udvikling. 

Og i starten faldt jeg da også i med begge ben.

Jeg investerede SÅ mange penge i manifestations kurser, hvor jeg ved hjælp af hovedsageligt affirmationer og målsætninger, skulle opnå mine største drømme.

Og kurserne var da også ganske fine.

Og jeg mærkede da, at hver gang boblede der en lille glæde i mig.

Hovedsageligt i starten.

For glæden blev efter en rum tid efterfulgt af en frustration over, at der ikke kom nogen synlige resultater i min ydre verden.

Ergo måtte jeg være en af de få, som ikke kunne få det til at fungere, og som manifestationen ikke virkede for.

Jeg er blevet en hel del klogere siden da, gennem flere veje og kanaler.

Og i dag er jeg fuldt ud bevidst om, at jeg er en master- manifester. 

For jeg manifesterer konstant og hele tiden ting og oplevelser.

Og det gør du faktisk også.

At det vi manifesterer, så ikke altid er det, vi ønsker, er jo en helt anden snak….

Men det er altså sådan, at både du og jeg, har manifesteret alt det, som er til stede i vores liv lige nu.

Som i alt.

Og før vi bliver bevidste om, hvad det er, vi ønsker at manifestere , så foregår det på en måde i blinde, hvor de programmer vi har boende i vores underbevidsthed er dem, som sender bestillingerne af sted.

Og her må vi jo erkende, at utrolig mange af de programmer, som jo stammer helt tilbage fra vores tidlige barndom, eller måske endda tidligere liv, hvis vi tror på det.

Er en smule forældede.

Og derfor er de bestillinger, vi får sendt af sted.

Ofte det diametralt modsatte af, hvad vi egentlig ønsker os.

Og det er jo en anelse træls, må man sige.

På det område, var mit utal af manifestations kurser faktisk ganske gavnlige.

For de fik mig til at tænke over og blive bevidst om, hvad jeg faktisk drømte om.

Og jeg skal være ærlig.

De øverste lag af det jeg drømte om, stammede fra mit egos begær.

Jeg drømte om penge.

Penge, penge, penge.

De lå allerøverst på listen.

Selvom jeg også dengang havde udfordringer med min fysiske krop.

Så var det som om, at penge måtte være vejen til alt godt i livet.

Heldigvis stødte jeg på min penge-rejse på både Bob Proctor, Anders Hansen og senere Livsforvandling.

Som fik mine øjne op for, at der lå noget dybere under min drøm om penge.

Nemlig frihed.

Og under min drøm om frihed, lå der små grene ud til forskellige områder i resten af mit liv.

Som derfra blev ved med at folde sig ud og åbenbare sig for mig.

Så jeg fandt ind til essensen af det, jeg virkelig ønskede mig.

Men da jeg nåede derind var affirmationer altså bare ikke nok.

Jovist satte de retningen for det, jeg ønskede at få vist mere af i min verden.

Så jeg kunne få mere og mere øje på det.

Og se de steder, det allerede var.

Og det gør jo glad.

Men de underliggende programmer og bestillingssedler ændrer sig desværre ikke kun ved, at vi sender en ny besked afsted mundtligt.

Bestillingen må rettes i systemet, før vi for alvor kan begynde at modtage det, vi ønsker.

Den må rettes i underbevidstheden.

Og det kræver, at vi først finder frem til, hvad der ligger af programmer og bestillingslister i vores underbevidsthed.

Og her kan vi altså blive overraskede.

Fx. mindes jeg aldrig bevidst at have bestilt en multiorganisk funktionel lidelse.

Men jeg har fået den alligevel.

Og faktisk står den heller ikke direkte på bestillingslisten i en samlet betegnelse.

Men alle ingredienserne til den står der jo tilsyneladende, så jeg er i gang med at finde, om- programmere og slette dem allesammen en efter en.

Jeg har ikke fundet dem alle endnu, for som med de fleste kropslige sygdoms manifestationer, så er der en hel del ingredienser.

Jeg er heldigvis godt på vej, og mærker en kæmpe forskel fra før jeg startede oprydningsarbejdet.

Både i mit fysiske velvære.

Men mest af alt, i den modstand og frygt, der lå omkring min funktionelle lidelse, som skabte så meget smerte og frustration.

Den er nu nærmest helt forsvundet.

Så jeg kan være med min multiorganiske funktionelle lidelse uden, at den behøver at fylde ret meget.

SÅ.

Det jeg vil frem til:

Du behøver ikke lære at manifestere, for det gør du allerede.

Men ønsker du at blive bevidst om, hvad det er, du manifesterer, og ønsker du også selv at have indflydelse på bestillingssedlen, så kan jeg varmt anbefale dig at arbejde bevidst med det.

For selvom det kan virke langhåret og meget "spirituella-agtig".

Så tror jeg på både forskerne Gregg Braden og Bruce Lipton's teorier om kvantefysikken, og at alt er energi og vibration.

Og at det netop er vores vibration, som vi manifesterer med.

Men jeg tror også, det kan være svært at ændre vores vibration med affirmationer og mål alene.

Fordi vores vibration er så styret af det, som ligger i vores underbevidsthed.

Så vil vi hæve vores vibration.

Og manifestere anderledes end hidtil.

Så må vi arbejde på programmerne og bestillingssedlerne i underbevidstheden.

Og så vil vi for alvor mærke, at miraklerne vil ske.

Først i vores indre verden.

Og senere i den ydre.

For alting starter i os selv.

Og når vi forandrer os selv.

Så forandrer vi verden omkring os.
 

Alt det her har Lene Graa fra Livsforvandling lavet en fantastisk podcast om.

Den hedder: "Det liv du har, har du selv manifesteret".

Og den er en del af hendes podcast serie: "Din underbevidsthed - ven eller fjende?", som du finder gratis på Spotify eller du kan lytte til den her


Jeg ønsker dig den dejligste dag.

De kærligste hilsner Rikkesofia fra Livsforvandling

Del på Facebook  Del på LinkedIn
Forrige
15. november 2023
Jeg glæder mig i denne tid
Jeg glæder mig i denne tid
Nu falder julesneen hvid
og saa maa julen komme
Sådan skriver Johan Krohn i sin julehistorie, Peters jul, der på mange måder er blevet rammen omkring danskernes jul, som vi kender den og glæder os til hvert år.
Julen er hjerternes fest - men for mange er den også mange andre ting....
Læs indlæg
27. september 2023
Hvordan er det nu med det der manifestation?
Lær at manifestere dine ønsker hos Livsforvandling? Forstå manifestationens mysterier og tag kontrol over dit liv? Lær at manifestere & hør podcastet her→
Læs indlæg
3. august 2023
Masker og forklædninger
Overbevisninger er en del af vores mentale programmer og en vigtig faktor i vores selvopfattelse og muligheder i livet
Læs indlæg
Livsforvandling ApS
Gl. Ålbovej 20 (ikke besøgsadresse)
6092 Sdr Stenderup
CVR: 41261277
Om os
Handelsbetingelser
Privatlivspolitik
Kursusmateriale
Kontakt
Livsforvandling ApS | Gl. Ålbovej 20 (ikke besøgsadresse) | 6092 Sdr Stenderup | Tlf.: +45 28 40 24 50