Book 1:1 samtale

Hvem er vi?

De tre kvinder

Mød dine coaches, der hjælper dig med din personlige udvikling

Coaches, mentorer, guides, healere – kært barn har mange navne, men fælles for Lene, Lena og Anja fra Livsforvandling er, at vi alle brænder for at hjælpe dig med din personlige udvikling og med at finde tilbage til dit autentiske jeg.
Vi har alle en passion for at hjælpe mennesker med at frigøre sig for begrænsende tanker og uhensigtsmæssige handlemønstre – faktisk så meget, at vi har udviklet et helt unikt værktøj, der hjælper dig med at fylde din tilværelse med positive energier og endelig finde roen, overskuddet, glæden og selvtilliden igen.
Værktøjet hedder Transformative Water, og er i al sin enkelthed renset og vitaliseret vand, som styrker dit energisystem.
Vil du læse mere, finder du viden om Transformative Water her

Kærlig coaching til din personlige udvikling

Første gang vi alle 3 mødtes var den 10. maj 2019, og med det samme vidste vi, at vi skulle hjælpe så mange mennesker som muligt med at udfolde deres fulde potentiale og leve deres bedste liv.
Når du møder os – for eksempel på vores 12-ugers kursus i personlig udvikling – vil du opleve, at vi vil dig dit allerbedste. Vi guider og coacher dig i, hvordan du opnår bevidsthed om dine uhensigtsmæssige tanker og handling, og ikke mindst i hvordan du vender bøtten og fylder dit liv med positive energier.
Her på siden har du mulighed for at lære os endnu bedre at kende, og nedenfor finder du en lille introduktion til hver af os.
 

Coach Anja Lauritzen

”Det er meningen, at vi skal være frie og glade, mens vi er her og leve det liv, vi ønsker og ikke gå og være begrænsede. Det vil jeg gerne give videre til andre og vise, at det er muligt.”
Med disse ord er Anjas mål at bringe kærlighed og lys ind i millioner af menneskers liv verden over ved hjælp af guidning, coaching og healing – alt sammen for at understøtte din rejse mod at udvikle dig personligt.
 

Coach Lene Graa

”Mit mål er at hjælpe børn og voksne i hele verden til at leve rige, sjove og sunde liv, og det mål er jeg godt i gang med at realisere – blandt andet ved hjælp af Transformative Water.”
På en spadseretur i sin have fik Lene en åbenbaring: Hun kunne udvikle et værktøj, der hjælper mennesker med at realisere deres fulde potentiale, understøtte deres personlige udvikling og bryde deres uhensigtsmæssige og ubevidste mønstre.
 

Coach Lena Fladeland

”Jeg er drevet af at finde de mest effektive metoder, så mine kursister får det bedre, begynder at elske dem selv mere og bliver i stand til at minimere ubehag og angst.”
Lena har en ukuelig optimisme og har altid set det bedste i mennesker. Hun tror fuldt og fast på, at du vil opnå evnen til at udvikle dig personligt hele resten af dit liv – du skal bare have et kærligt skub i den rigtige retning.
 

Vil du også mærke glæden – sådan helt nede i maven?

Så kontakt os og hør mere om, hvordan vi hos Livsforvandling hjælper dig – uanset hvilke udfordringer, du ønsker at frigøre dig fra.

Book en gratis og uforpligtende 1:1 samtale her

Livsforvandling bliver skabt

10. Maj 2019 var første gang de tre livforvandlende kvinder var samlet det samme sted på samme tid.

Rammen for mødet mellem de tre var et event i Kolding, hvor de alle kom for at lære at sætte umulige mål.

Lene og Lena havde på det tidspunkt kendt hinanden i mange år, og havde altid drømt om at, skabe noget sammen som kunne hjælpe en masse mennesker og netop derfor havde de meldt sig til eventet som en kickstart til at komme nærmere deres drøm.

Hvad de ikke vidste, var, at der ved eventet, ventede dem en vigtig brik til selve måloopfyldelsen, nemlig Anja.

De kom "tilfældigt" i kontakt med hinanden under eventet og holdt tæt sammen hele weekenden, og sørgede for efterfølgende at bevare kontakten via telefon dagligt.

De nåede alle 3 frem til samme drøm og mål om at hjælpe mennesker i hele verden med at sætte sig selv fri og udfolde deres potentiale.

Desuden havde Lene et helt særligt ønske om at opfinde et enkelt og simpelt hjælp-til-selvhjælps-værktøj.

LENE GRAA

Prøv at forestil dig, at du går i din have og lige pludselig helt ind i din inderste sjæl ved, at det værktøj du har ledt efter i årevis, det kan du lave.

Mit navn er Lene Graa Rasmussen. Jeg har alle dage været drevet af at hjælpe mennesker. Især de udfordrede har stået mit hjerte nær.

Mit mål er at hjælpe børn og voksne i hele verden til at leve rige, sjove og sunde liv.

Jeg er uddannet lærer og har arbejdet 17 år på Vestre Skole i Grindsted. I 10 år har jeg arbejdet med IT og læring via franchise konceptet Futurekids. I snart 11 år har jeg arbejdet på en STU i Kolding og hjulpet udfordrede unge i at udfolde deres potentiale.

Jeg tror på de uanede muligheder og på at vi alle ønsker at gøre det så godt vi kan i en given situation.

De seneste 10 år er jeg blevet mere og mere opmærksom på, at vi en stor del af vores liv styres af mønstre og overbevisninger i vores underbevidsthed. Ved samtaler med psykologer og terapeuter kan vi blive bevidste om dem, men for grundlæggende at ændre dem, skal der lidt mere til.

Første gang jeg for alvor oplevede, at jeg kunne hjælpe mennesker til at bryde uhensigtsmæssige mønstre og begrænsende overbevisninger var, da jeg uddannede mig til Thetahealer Udøver. I første omgang gav det mig en mulighed for, at jeg kunne ændre mit eget liv og i anden omgang var det en stor glæde og fornøjelse at kunne hjælpe andre til rigere, sjovere og sundere liv.
 

MIN PASSION

Jeg er så glad og taknemmelig for, at jeg blev fanget af en annonce på facebook og besluttede mig for at melde mig til et kursus, som jeg faktisk ikke anede noget om og  som også bevægede sig ind på områder omkring healing, som jeg dengang havde en del modstand på. Så tak for det! At min kollega Lena Fladeland, så også helt intuitivt tilmeldte sig var en gave oveni. Er stor gave skulle det vise sig.

Lena og jeg er begge drevet af at ville hjælpe rigtig mange mennesker. Det kan du ikke, hvis du skal sidde med dem i en healingssession én til én, hvor de skal komme flere gange, før det for alvor rykker. Vi startede “Mindset til Succes” og begynde at lave weekendkurser for hold. I princippet en stor succes, men der manglede ligesom noget.

Lad ikke din fortid styre din fremtid!

LENA FLADELAND

Lige siden jeg var barn, har jeg altid set det bedste i alle mennesker, ønsket det bedste for alle og haft svært ved at se, når andre havde det svært. Samtidig er jeg født med et meget positivt sind og en følelse af, at alt nok skal gå. Alligevel har jeg altid haft en følelse af, at jeg ikke var lige så meget værd, som andre. Jeg måtte meget gerne tage imod gaver, så længe det andre fik, bare var bedre, end mit.
Som barn, havde jeg et brændende ønske om at få en hest og jeg glædede mig over, at både mine veninder og min storesøster havde deres egne heste. Jeg var aldrig misundelig, for tingene var jo, som de skulle være.

Efter, at jeg i mit voksenliv, så filmen The Secret og læste om Loven om Tiltrækning, er jeg sikker på, at mit positive sind og dét at kunne glæde sig på andres vegne, har åbnet op for, at mange af mine drømme er gået i opfyldelse i forhold til det, jeg sendte ud.

Som barn kom der pludselig en mand og spurgte, om jeg ville passe hans hest som min egen, og nu som voksen kan jeg se, at det liv jeg altid har drømt om, er gået i opfyldelse.
Selvom mange af mine drømme er gået i opfyldelse hele mit liv, har dét, at jeg altid satte andres behov over mine egne bevirket, at jeg aldrig tillod mig selv det bedste. Jeg lod fx andre stå foran mig til koncerter, med det resultat, at jeg ikke selv kunne se noget.

Og da jeg første gang fik en spritny bil, kunne jeg slet ikke være glad for den, da jeg havde dårlig samvittighed over at have så dyr en bil, så hver gang jeg talte med andre om biler, blev jeg nødt til at give undskyldninger for, at jeg ikke kørte i en gammel bil.

Senere i livet, da jeg åbnede min egen klinik, havde jeg enormt svært ved at tage penge for mine behandlinger, selvom jeg godt vidste, at jeg var dygtig og at jeg burde tage det samme som andre, der udbød lignende behandlinger.

Ikke en gang efter, at en af mine klienter, der havde PTSD, var med i en artikel i bladet “Psykologi” som en succeshistorie eller efter min medvirken i TV-programmet ”Nyt liv på ti uger” i TV Syd, kunne jeg stadig ikke få mig til at tage den fulde pris for mine behandlinger. Enten gav jeg rabat eller gav klienten mere af min tid, hvis jeg indimellem tog fuld pris.

MIN VEJ

Jeg er uddannet lærer med Pd i specialundervisning, og har arbejdet som leder af en rideskole på et skolehjem for udadreagerende børn og unge i 3 år, og derefter 35 år på CSV i Kolding, et specialundervisningscenter for voksne.

På CSV, holdt jeg blandt andet efteruddannelseskurser for pædagoger i Neuropædagogik i praksis. Senere som konsulent for mennesker med psykiske udfordringer og lidelser, udviklede jeg i samarbejde med en psykolog, undervisningstilbud, der byggede på den nyeste forskning inden for området. I den forbindelse, tog jeg bl.a. en uddannelse som Tankefelt-terapeut.

Jeg var drevet af, at jeg skulle finde de mest effektive metoder, så mine kursister kunne få det bedre og begynde at elske sig selv mere og blive i stand til at hjælpe sig selv og minimere deres ubehag og angst.

Jeg så hurtigt, hvor effektiv TFT-metoden var, og startede min egen klinik, hvor jeg arbejdede i min fritid. TFT/EFT, en super effektiv behandlingsmetode i forhold til traumebehandling, men alligevel stødte jeg på mennesker, hvor jeg følte, at jeg ikke kunne opnå de resultater, som jeg ønskede, så derfor uddannede jeg mig til 5Path(R) Hypno-terapeut og 7Path Self-Hypnosis Teacher.

Foruden dette, tog jeg en masse andre alternative uddannelser og læste en masse bøger for hele tiden at blive dygtigere til at hjælpe mine klienter. Det var under min uddannelse til hypnoterapeut, at jeg opdagede, at jeg ikke værdsatte mig selv.

På CSV mødte jeg Lene Graa Rasmussen og vi mærkede med det samme, at vi skulle have et samarbejde. Vi havde begge et stort ønske om at hjælpe rigtig mange mennesker med at få det bedre, og på et tidspunkt kom Lene og fortalte mig, at hun havde meldt sig til Theta Healer Uddannelsen og uden yderligere at tænke over det og modsat sædvane, meldte jeg mig også til, med det samme.

Efter at have afsluttet Theta Healer Uddannelsen og mærket, hvor stor en forskel denne healing havde haft for os begge, var vi meget opsat på at finde en metode, hvor vi kunne hjælpe flere mennesker ad gangen og vi udviklede et koncept der hed “Mindset til Succes”, men der manglede noget, før vi var helt tilfredse.

Vores store ønske var nemlig at give vores kursister evnen til SELV at kunne fjerne deres begrænsende overbevisninger, så de slap for at være afhængige af nogen som helst.

I dag ved jeg dybt inde i mig selv, at jeg er lige så meget værd, som alle andre, og mit hjerte bobler i dag af glæde over endelig at have fundet frem til Transformative Water Healing, der netop er den metode og det redskab, som vi har ledt efter.

ANJA LAURITZEN


Mit mål er sat: ”Jeg er så glad og taknemmelig, nu hvor jeg hjælper alle børn og voksne i hele verden med at slippe sig selv fri, så de lever i ubetinget kærlighed og fred med sig selv og alle andre,
mens de føler sig forbundet til ALT, der er". 

Det gør jeg blandt andet ved at vise, at man kan heale sig selv og bringe lys og kærlighed i sit eget liv og dermed i andres, så frekvensen bliver løftet her på jorden. Mit ønske er at vise vejen til mere selvkærlighed og fred indeni.

Lige siden jeg var ung, har jeg haft et brændende ønske om at hjælpe andre til, at de fik det godt. Det kom sig af, at 
jeg som barn/ung ikke kunne hjælpe min egen mor med at blive fri af angst og det kan jeg huske, var temmelig frustrerende og gav mig en stor følelse af magtesløshed.

Derfor gav det mening for mig at tage forskellige uddannelser indenfor den alternative verden og har haft egen klinik med TFT/EFT, hvor jeg netop hjalp andre til at blive fri af angst.

Jeg begyndte også at interessere mig vældig meget for healing og tog flere kurser, for jeg mærkede en stor glæde indeni, når jeg healede andre for uro/rastløshed/angst og kunne se, at de fik det bedre fysisk og psykisk.

Et dybt ønske begyndte at spire inde i mig: Tænk, hvis jeg kunne lære andre, hvordan de kunne heale sig selv.

For det er meningen, at vi skal være frie og glade, mens vi er her og leve det liv, vi ønsker og ikke gå og være begrænsede. Det vil jeg gerne give videre til andre og vise, at det er muligt.

 
 

DU KAN HEALE DIG SELV

Jeg begyndte at undersøge forskellige metoder. The Healing Codes og Hóponopono var de to teknikker, hvormed man selv kunne heale det, der lå nede i Underbevidstheden, for jeg fandt ud af, at det var dernede, at selve årsagen lå. Jeg tog forskellige kurser om det, men det var temmelig kompliceret at heale sig selv på denne måde.

Derfor blev jeg så glad dybt inde i mit hjerte, da jeg stiftede bekendtskab med Transformative Water og dets healende egenskaber d. 16. juni 2019 i Dollerup Bakker, da Livsforvandling så dagens lys.

Jeg har altid haft denne her indre ild, der bare brænder, min PASSION, med at gå forrest og vise vejen til andre. Vise vejen til frihed, fred, kærlighed og glæde og at det hele findes indeni dig selv.

Jeg elsker at inspirere andre til at elske sig selv og tage ansvar for sin egen livsglæde og trivsel generelt – det er ultimativt det største for mig.

I mit lange arbejdsliv, har jeg altid arbejdet med mennesker og været nysgerrig på, hvorfor vi mennesker reagerer, som vi gør og læst stakkevis af psykologi og pædagogik-bøger og elsket at nørde i det.

Menneskesindet har jeg altid fundet spændende. Og det blev da ikke mindre spændende af, at jeg fandt ud af, at du selv skaber dit eget liv ud fra dine tanker og følelser og at du kan manifestere det, du ønsker.
At du selv er kaptajnen på dit skib, at du selv bestemmer, hvor du skal hen og hvad, du ønsker på rejsen. Det er DIG, der sætter dette mål med dine tanker og dit fokus og hvis, der er noget der blokerer dig i dette, så kan du selv fjerne det med vores unikke redskab, Transformative Water.

Så hvorfor ikke sætte det mål, at du kun vil have et FANTASTISK LIV, hvor du laver præcis, det du ønsker og har harmoni, overflod, glæde, kærlighed, sundhed, balance og rigdom på alle planer?

Det fortjener du, som den smukke sjæl du er.

Kærlighed er stærkere end frygt

Livsforvandling ApS
Gl. Ålbovej 20 (ikke besøgsadresse)
6092 Sdr Stenderup
CVR: 41261277
Om os
Handelsbetingelser
Privatlivspolitik
Kursusmateriale
Kontakt
Livsforvandling ApS | Gl. Ålbovej 20 (ikke besøgsadresse) | 6092 Sdr Stenderup | Tlf.: +45 28 40 24 50