Gratis samtale
Nyhedsbrev

Programmer fra din barndom

Programmer fra din barndom

I denne artikel skal vi se nærmere på vores barndom. Når vi er fra 0-7 år, har vi endnu ikke et fuldt udviklet bevidst sind. Det er først færdigudviklet fra omkring de 7 år.
Det vi har, er vores ubevidste sind eller vores underbevidsthed - alt efter hvad vi ynder at kalde det. Vores underbevidsthed fungerer på thetabølgelængde – den bølgelængde som hypnotisører bruger, når de bringer os i trance og dermed kan manipulere med os.

Vi er altså helt programmerbare, når vi er små. Vi bliver programmeret af det, mennesker siger og gør, som er omkring os. Mor, far, søskende, bedsteforældre, venner af huset, naboer, pædagoger mm. Vi bliver programmeret af alt det, vi oplever som små. Programmer som vi kan afspille hele livet, nemt og ubesværet og helt uden, at vi lægger mærke til det, fordi det foregår i underbevidstheden udenfor vores bevidsthed på samme måde, som vi ”afspiller” vores gå-program.

Lad mig komme med et eksempel:

Lille Peter på 3 år vil gerne have en is og styrter glad ud til mor i haven og forlanger at få en is. Mor er normalt rigtig glad for sin lille drengs impulsive og direkte måde at være på og elsker hans gode humør. Men lige nu er hun lidt presset. Hun har lige fået en meget dårlig besked fra naboen, som hun står og snakker med. Hun har fokus på at forholde sig til det naboen siger. Hun reagerer derfor impulsivt (direkte fra et program i hendes underbevidsthed) og skælder ud og sender ham ind på sit værelse.

Peter har ikke sit bevidste sind endnu, så han kan ikke tænke: ”Nå, min mor var lige lidt optaget, så jeg venter lidt og så får jeg min is.” Nej, han misforstår situationen og oplevelsen ligger sig i ham, sammen med et andet program, der blev grundlagt i ham, da han var helt lille og lå i sin vugge og vågnede op og mærkede at han var sulten. Han kaldte på sin mor ved at græde, men denne gang kom hun ikke med det samme (mor var måske lige gået ud til postkassen, på toilettet eller blev på anden måde lidt forsinket. Peter nåede at gå i panik og blive i tvivl, om han blev hørt, om han havde fortjent at leve eller fortjent sin mors kærlighed. Sammen med oplevelsen med isen, kan det være, at Peter nu har nogle programmer i sin underbevidsthed, der gør Peter i tvivl om han:

  • Er god nok?
  • Har fortjent kærlighed?
  • Er værd at lytte til?
  • Har lov til at være i verden?

Bruce Lipton siger, at ifølge hans forskning er 90% af os i tvivl om, om vi er gode nok. Dvs. at vores underbevidsthed har et program, der sår tvivl om, om vi er gode nok, som dem vi er.
Det kommer bl.a. til udtryk ved, at vi gør en masse for andre mennesker, for at de skal synes, at vi er gode nok. Vi gør os umage med at passe ind. Tænk lige over, om du sommetider gør noget for at bevise, at du er god nok, har lov til at være her eller har fortjent kærlighed? Hvor og hvornår pleaser du andre?

Når først et program er grundlagt i vores underbevidsthed, er det der og vi kan ikke ændre programmet med vores bevidste sind. Der er umiddelbart ikke nogen forbindelse. Vi kan heller ikke se, at det er der. Hvorfor er det sådan- kan du spørge. Det virker da utrolig uhensigtsmæssigt.

For at forstå den dybere mening, skal vi tilbage og forstå de livsvilkår, vi havde, da vi blev skabt som mennesker og levede i pagt med naturen og var et byttedyr for rovdyr og andre mennesker. Forestil dig en hule i klippen, et bål og et par vagter med primitive spyd. Det var det, der kunne beskytte gruppen af mennesker, der levede sammen i hulen. Det var vigtigt at holde sammen i gruppen og passe på hinanden for at overleve.
Det lille barn skulle derfor hurtigt lære at passe ind i gruppen i forhold til den status forældrene havde i gruppen. Passede man ikke ind, kunne man blive smidt ud af gruppen ud af hulen og ud til den visse død.

Når programmerne er grundlagt og lagret i underbevidstheden i barndommen, er der grundlagt adfærdsmønstre, som styrer personen hele livet. Personen har én gang for alle lært dét, der skal til for at være accepteret i gruppen. Overlevelsen er sikret. Det er jo smart!
Så det du har med dig af programmer fra din barndom, styrer dig hele livet og sikrer dig, at du passer ind i det miljø, der er i overensstemmelse med dit barndomshjem. Det, der så er lidt ufedt i dag er, at vores livsbetingelser nu er anderledes og ofte ændrer sig i vores voksne liv (eller det drømmer vi i hvert fald om). Det der gav mening, som barn sammen med din familie, giver måske ikke rigtig mening mere, men du har det med dig og du har de tillærte adfærdsmønstre med dig. Og du afspiller dem, når du er i dit ubevidste sind (95% af tiden) uden at du er bevidst om det. Skræmmende ikke? I 95% af tiden ved du ikke, hvordan du opfører dig.

Prøv lige at tænke over, hvordan det giver mening for dig i forhold til, hvordan du oplever dig selv og andre?

Du har dine programmer, som du ikke er klar over, at du afspiller. Andre mennesker har hver især deres programmer, som de afspiller uden, at de er klar over det. Det er ikke så sært, at vi sommetider bliver uvenner!

Dette er et uddrag af Podcast-serien: Din underbevidsthed - ven eller fjende?
Du kan lytte til hele serien her 

 

Livsforvandling ApS
Gl. Ålbovej 20 (ikke besøgsadresse)
6092 Sdr Stenderup
CVR: 41261277
Om os
Handelsbetingelser
Privatlivspolitik
Kursusmateriale
Kontakt
Livsforvandling ApS | Gl. Ålbovej 20 (ikke besøgsadresse) | 6092 Sdr Stenderup | Tlf.: +45 28 40 24 50