Gratis samtale
Nyhedsbrev

TWP behandlere i Danmark

Mit navn er Betty Koudal

Jeg er knap 72 år - mit sind tror kun, jeg er godt 50. - Jeg er et meget positivt menneske, der brænder for at hjælpe andre mennesker til at få så positivt og dejligt et liv som muligt.

Jeg har mange forskellige teknikker i mit arbejde både som Stressbehandler, Access Bars behandler og mange flere.

Med arbejdet som Transformative Water Practioner har jeg nu fået et fantastisk redskab, som jeg er klar over, giver mig mulighed for at komme endnu dybere ned i andre menneskers udfordringer. 

Og det stærke er, at det går stærkt.

Det er ikke nødvendigvis nødvendigt at gå til MANGE behandlinger. - Nogle få behandlinger kan vise sig at gøre underværker. Det er et fantastisk redskab til at hjælpe andre mennesker med at få et mere positivt liv med masser af glæde og positive oplevelser! 

Faktisk sagt med et gammelt udsagn :

“En lettere gang på jorden”! 

Jeg har min klinik, “Velvære med Hjertet”, hvor jeg de sidste 15 år har arbejdet meget med mennesker, der er mentalt ude af balance. 

Min klinik ligger i forbindelse med min private bolig, hvor jeg bor sammen med min mand og datter. - Vi bor i vort sommerhus tæt ved Hjarbæk Fjord, nord for Viborg.

Kontakt mig på:

Tlf 2045 3766
www.bkoudal.dk

Mit navn er Helle Sommer

Jeg er født i 1971, har 2 voksne børn og er gift.
Jeg arbejder som spirituel psykoterapeut og tilbyder i min klinik både onlinesessioner og fysisk fremmøde i Roskilde og på Frederiksberg.

I 2020 udgav jeg bogen; DU ER VÆRD AT ELSKE.
Jeg valgte at efteruddanne mig som Transformative Water Practitioner, da jeg oplevede, at jeg manglede et redskab, der kunne gå dybere ind i roden af de udfordringer mine kunder sad fast i. Det har jeg fået, og jeg er så glad for at kunne inkludere det i mine sessioner.
Særligt til forløsning af angst og stress er det en fantastisk metode, jeg har f.eks. hjulpet andre af med dødsangst og sygdomsangst.

Kontakt mig på:

Tlf 2840 3009
Mail info@hellesommer.dk

https://www.hellesommer.dk/
 

Mit navn er Anne-Marie Ingdahl


Jeg er 65 år og uddannet sygeplejerske, akupunktør, kraniosakral-terapeut og har mange års erfaring i klientarbejde.

For lidt mere end et års tid siden hørte jeg om Livsforvandling for første gang og blev grebet af den enkle og simple måde, hvorpå man kan fjerne gamle mønstre og overbevisninger og vel at mærke uden, at jeg skulle pille mig selv i navlen. Der har jeg været og er kommet langt der forbi for flere år siden.
Men her var der noget, der kunne hjælpe mig videre og vel at mærke på en sjov og let måde. Det tiltalte mig.

Jeg tilmeldte mig det første modul. Her fik jeg et værktøj til at hjælpe mig selv. Jeg har arbejdet med at lære mig selv at kende i mange år. Har gået til AA-møder i 32 år og der lært at ændre min adfærd og forsøge at blive den bedste udgave af mig selv efter at have været afhængig af alkohol og piller igennem mange år forinden.
Her fik jeg et værktøj, hvor jeg hurtigt og nemt kan komme i dybden og få de uhensigtsmæssige følelser og overbevisninger væk på en god og enkel måde. Disse uhensigtsmæssige følelser er gift for en alkoholiker - også en ædru alkoholiker, så det er vigtigt for mig fortsat at arbejde med dem.
Også selv om jeg har været ædru i 32 år.

Jeg blev så begejstret, at jeg tog alle 4 moduler - ét ad gangen. Jeg havde ikke forestillet mig til at starte med, at jeg ville tage selve uddannelsen, men det endte det med og i dag kan jeg sige, at jeg er stolt af at have taget uddannelsen som Transformative Water Practitioner. Det er en uddannelse, som vil være med til at udvikle og forandre mig dag for dag - resten af livet. Det er jeg slet ikke i tvivl om.

 
Livsforvandling ApS
Gl. Ålbovej 20 (ikke besøgsadresse)
6092 Sdr Stenderup
CVR: 41261277
Om os
Handelsbetingelser
Privatlivspolitik
Kursusmateriale
Kontakt
Livsforvandling ApS | Gl. Ålbovej 20 (ikke besøgsadresse) | 6092 Sdr Stenderup | Tlf.: +45 28 40 24 50